Indtalt af Annemarie Krarup
Lyt her til historien om fortælleren Ane Marie Jensdatter. Længere nede kan du se Evald Tang Kristensens nummererede liste over Ane Maries fortællinger, og du kan høre en nutidig udgave af fortællingen om Husmanden og præsten.

Ane Marie Jensdatter
Månedens meddeler for oktober måned 2026 hedder Ane Marie Jensdatter. Her er hvad Evald Tang Kristensen skrev om hende i sin bog “Gamle kildevæld”:
"Ane Marie Jensdatter er født den 31. august 1829 i Ydby. Faderen hed Jens Kristian Pedersen og moderen Ane Marie Povlsdatter. Forældrene flyttede til Bedsted og fik en fæstegård under Tanderup, og da hun var en 11-12 år, kom hun ud at tjene. Det var her i Bedsted, og så tjente hun til hun blev gift i 1853 med Peder Christensen.
Ejendommen, hun bor i og får aftægt fra, er det halve af gårdens mark og ejes nu af sønnen, der er ugift. Manden døde 18. december 1896, og de har haft 4 børn, nemlig 3 døtre og en søn, hvoraf de to er døde.
Hendes historier har hun rundt omkring fra. Hendes moder kunne synge, og hende har hun hendes gamle viser fra, men hun kan ikke selv synge, og derfor har hun ikke fået ret mange viser lært.
Stedet hun bor i, ligger lidt øster for Bedsted kirke, og østen for den østre skole."
Nedskrevet i 1929.
Desuden har Evald Tang Kristensen skrevet følgende om Ane Marie Jensdatter som meddeler:
“Den gamle kone var aldeles fortræffelig til at fortælle, og hun kunne en masse eventyr. Jeg fik i alt skrevet 36 op. Det var virkelig forbavsende, så stærk en hukommelse hun havde, og hun vilde gerne fortælle for mig.”
Ane Maries fortællinger
Jeg har i Margit Brandts manual fundet frem til følgende historier fortalt af Ane Marie. Jeg har ladet ETK-numrene fremgå. Det er ikke fortælleren , der har navngivet historierne, men Evald.
Nedskrevet i 1905:
2428. Kjællingens ønsker
2429. Den lille and
2430. Pigerne i Kjelden
2431. Pigen der kom til at grinne
2432. Potten der pimpede
2433. Den blå stud
2434. Den døve mand
2435. Min første tjeneste
2436. Begge ørerne
2437. En fold ti fold (er i min bog Skamløse eventyr)
2438. Drengen Klog
2439. Tjenesten hos bjærgmanden
2440. Karlen der gjorde sig til hest
2441. Karlens tre ønsker
2442. Det værste puds (er i min bog Skamløse eventyr)
2443. Mestertyven
2444. Tre gode husråd
2445. Per Vognkjæp
2446. De to mænds ønsker
2447. Den krevle skrædder
2448. Kong Lindorm
2449. Pigen der blev bundet i ord
2450. Pigen hos hunden
2451. Prinsessen i højen
2455. Djævlen bygger bro
2456. Drengens løn
2457. Mændene der blev narrede
2458. Deres egen bede
2459. Den tossede karls bryllup
2460. De tre piger hos bjærgmanden
2461. Annekedæj og Merrigomæj
2462. Troldens hjærte
2463. Bitte-Per og Store-Per
2464. Katten der kvaltes i æblet
2465. Havdragerne
Husmanden og præsten
Her kan du høre en af Ane Maries fortællinger i en nutidig udgave ved Annemarie Krarup. Fortællingen indgår i Annemarie Krarups bog Skamløse Eventyr, en samling uartige, erotiske folkeeventyr og historier oprindeligt indsamlet i Danmark af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.
Husmanden og præsten. Illustration af Mats Rehnman. Fra Skamløse Eventyr
Du kan finde bogen på biblioteket, i boghandelen eller ved henvendelse til forfatteren.
