Evald Tang Kristensen Selskabet var godt repræsenteret på Kulturmødet 2026 i Nykøbing Mors. Under titlen “Verdens vildeste folkemindesamler” fortalte Annemarie Krarup og Anna Grethe Bech fra Selskabets bestyrelse samt musiker Helle Bøjlesen om Evalds arbejde dengang – og om en indflydelse der gør sig gældende i nutiden.
Evald og hans meddelere fik også en god del af æren, da Jydepotterne – fortælleren Anna Grethe Bech og musiker Helle Bøjlesen – havde mikrofonen i festivalens fortælletelt.

Anna Grethe Bech og i baggrunden Helle Bøjlesen på Kulturmødet 2026
På sidstedagen af den tre dage lange kulturfestival fik Evald Tang Kristensen Selskabet et nyt medlem. Varmt velkommen til Poul Anker Møller med hjemsted i Nørre Nissum – tidligere seminarielærer samme sted, og særdeles aktiv i kulturlivet.