Podcast fuld længde: I Evalds fodspor

Den 26. januar blev den første Evald Tang Kristensen-festival afholdt i Vejle. Festivalen samlede forskere, formidlere og udøvende aktører omkring Danmarks store folkemindesamler Evald Tang Kristensen og hans betydning – dengang og i dag.

Festivalen bød på faglige oplæg, musikalske indslag, fortælling og samtaler. Samtalen “I EVALDS FODSPOR” blev afholdt for et live publikum og optaget i forbindelse med festivalen.

Samtalen er modereret af Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet, med deltagelse af historiefortæller Annemarie Krarup, rigsspillekvinde Mette Kathrine Jensen Stærk, museumsdirektør Inger Bladt samt bibliotekar Jørgen Gram Christensen.

Samtalen kredser om tre centrale spor i Evald Tang Kristensens virke: de skamløse og ofte udeladte eventyr, den folkelige musik og de indsamlede noder samt Evalds lokale forankring i Vejle og omegn. Optagelsen gengives her på siden i sin helhed og opdelt i de enkelte samtaler nedenfor.

Var den god?

Find flere gode historier her